Opvarmning cirkeltræning og finsk rundbold

2018-03-15

Dagens program: Oplæg fra Susanne op social læring, praksis fællesskaber og sundhed, praksis opvarmning i form af cirkeltræning og finsk rundbold.


Blog om sundhed er under modul 2 sundheds siden. Klik på knappen, hvis du vil se den 


Social læring 

Praksisfællesskab af Wenger 

Figur 26. Egenskaber ved et praksisfællesskab side 216 i Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik; Rønholt Helle og Birger Peitersen
Figur 26. Egenskaber ved et praksisfællesskab side 216 i Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik; Rønholt Helle og Birger Peitersen

Wenger definerer læring som at "deltagelse i et socialt praksisfællesskab".  Praksisfællesskaber kan f.eks. være arbejdsmæssige relationer, familie, venner, gruppe arbejde i skolen og idræts undervisning.

  • Det er vigtigt, at man er i et fællesskab, der hjælper hinanden og engagerer sig i diskussioner og fælles aktiviteter.
  • Det er de sociale relationer, som sætter os i stand til at lære af hinanden.
  • Man skal ikke blot være en gruppe mennesker, der deler en interesse, men man skal have nogle fælles erfaringer og redskaber, der gør en i stand til at håndtere tilbagevendende opgaver

Wenger definerer i praksisfællesskaber som noget, der skabes over tid gennem en proces af tre begreber: legitim, perifer og deltagelse.

  • Legitim deltagelse definerer de måder, hvorpå vi tilhører og oplever fællesskaber, samt de tilhørsforhold vi har til fællesskaberne 
  • Legitim deltagelse beskriver kvaliteten af ens rolle, og hvad man bidrager med til det sociale praksisfællesskab


  • Perifer deltagelse omhandler vores placering og identitet i disse fællesskaber
  • Perifer deltagelse beskriver, hvor aktiv ens rolle er 

Gruppeudvikling og team development

Figurtekst : Figur 28. Opgavetyper (Christensen og Torstensen 1984). Side 217 i Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik; Rønholt Helle og Birger Peitersen
Figurtekst : Figur 28. Opgavetyper (Christensen og Torstensen 1984). Side 217 i Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik; Rønholt Helle og Birger Peitersen

Hvis man ønsker at ændre på eksisterende processer i idrætsundervisningen, må man være opmærksom på formen i undervisningen. Ved bl.a. at anvende kombinationer af 'lukket' og 'åbent' indhold med en 'lukket' og 'åben' form kommer de frem til fire grundlæggende forskellige opgavetyper med forskellige læringsmuligheder, dette er hvad modellen illustrere.


Cirkeltræning 

I denne opvarmning, blev der taget udgangspunkt i figur 28. Cirkeltræningen var blevet delt op i 2 dele. 

Del 1. 

Susanne havde opstillet 7 poster hvor der lå et kort, med hvad der skulle ske på posten. Denne del var der fokus på felt 1 i figur 28. Det var lukket fordi Susanne havde bestemt hvad der skulle ske på hver post og hun styrede også tiden. 


Her ses de forskellige kort, som Susanne havde lagt ved hver post.



Her ses de forskellige øvelser på hver post. De er i samme rækkefølge, som kortene op over. 


Video af cirkel træning del 1. Øvelserne ses i den samme rækkefølge, som kortene 


Del 2.

Her skulle de forskellige grupper på hver post bestemme hvad der skulle ske, med de materialer de havde til rådighed. Så form var lukket og indhold åben, det vil sige der blev arbejde med 2B i figur 28. Der skulle være en fra gruppen, som blev stående ved hver post, som kunne forklare hvordan deres øvelse skulle laves. 


En kort video af del 2 rygøvelser. 


Finsk rundbold 

Der blev spillet drengene mod pigerne. Spillet forgik ved, der er et hold i mark og et i ¨skyde området¨. Der spilles med en blød bold, som skal sparke ud i marken. 

Banen:

Hele hallen bliver brugt, hvis bare bolden bliver skudt fremad. 

Der er to kegler i højre side af banen for skyderne, som danner poster. Keglerne danner en linje, der har længden, som bredden af en badmintonbane. 

Holdet får point ved:  

Sparkeren skal løbe hen til den første kegle og ned og vende ved den anden. Sparkeren skal løbe frem og tilbage til keglerne, for hvergang sparkeren løber rundt om en kegle får holdet et point. 

Sådan stopper markspillerne point høsten hos sparkerne:

Markspillerne skal have fat i bold og trille bolde ned igennem benene af alle medspillerne, den der står sidst skal løbe bolden ind ved sparkerens starts position. 



Her ses banen og de to hold opstillinger


Refleksion 

Praksisfællesskab 

Det er noget, som er rigtig relevant i forhold til idræts faget. Vi arbejde tit sammen i idræt og spiller på hold sammen. Så der er meget samarbejde og derfor er det en god teori i forhold til læring i faget.

Gruppeudvikling og team development

En god model der gør det nemmere for os lærer, at tilrettelægge undervisning og ændre øvelser. Personligt har jeg arbejdet med den før i andre fag når der skal være gruppe arbejde. Det er et godt redskab for os. 

Cirkeltræning

Det var en god måde at se hvordan modellen kan bruges i faget idræt. Træningen var fed og det var en god måde at få pulsen op. Det er også noget der kan bruges i folkeskolen, når eleverne kommer ned og arbejder i feltet 2B, så skulle der gerne ske en motivation, når de er med til at præge øvelsen. Det er også en god mulighed for eleverne kan arbejde i praksisfællesskaber, når de skal vælge hvilke øvelser der skal være på posten og når de skal fortælle de andre grupper hvad der skal ske på der post. 

Finsk rundbold 

Det er et godt spil der passer fint på dagens tema. Det kræver meget samarbejde i marken og der er nogle muligheder for at lave variation i spillet. 

© 2017 Tobias Dalhoff Larsen, Idrætsblog.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang